Annonce
Pædagogisk medarbejder søges til specialpædagogisk 1:1-opgave, Humlebæk
Er du pædagogisk medarbejder med erfaring inden for autisme og ADHD – og motiveres du af det relationelle 1:1-arbejde?
Leute søger en fagligt velfunderet og relationskompetent pædagogisk medarbejder til en specialpædagogisk opgave hos en 10-årig dreng bosiddende i Humlebæk.
Stillingen er på 3 timer ugentligt og egner sig særligt til dig, som trives i det fokuserede og individuelt tilrettelagte arbejde med børn med særlige behov.
Om opgaven
Vi søger dig der har erfaring i arbejdet med børn og unge med særlige behov og som kan skabe struktur, forudsigelighed og trygge rammer. Indsatsen foregår i familiens hjem og i nærmiljøet.
Med afsæt i drengens interesser – eksempelvis gaming, LEGO eller aktiviteter på legepladsen – skal du planlægge en eftermiddag der understøtter trivsel.
Arbejdstid:
Tirsdag kl. 13.00–16.00
Vi søger dig, der:
-
Er uddannet pædagog, lærer eller har anden relevant socialfaglig baggrund
-
Har erfaring med autisme og ADHD
-
Har erfaring med børn med særlige behov
-
Arbejder struktureret og kan skabe tydelighed og forudsigelighed
-
Er rolig og tålmodig i din tilgang
-
Kan arbejde selvstændigt i familiens hjem
-
Ønsker at indgå i et længerevarende samarbejde, hvor relationen får tid til at udvikle sig
Vi lægger vægt på høj faglighed, stabilitet og evnen til at omsætte specialpædagogisk viden til praksis i øjenhøjde med barnet.
Om Leute
Leute er en specialiseret socialfaglig virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner i hele landet om at skabe individuelt tilpassede indsatser for børn og unge med særlige behov. Vores arbejde bygger på anerkendelse, systematik og tæt opfølgning.
Som medarbejder hos Leute får du:
-
En tryg og grundig opstart med en familiekoordinator, der kender familien og indsatsen
-
Løbende faglig sparring og supervision ved pædagogisk konsulent
-
Mulighed for flere opgaver, hvis du ønsker at udvide dit timetal
-
En organisation med tydelige værdier og høj faglig integritet
Vi afholder samtaler løbende og søger opstart hurtigst muligt. Stillingsopslaget tages ned, når rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen eller til det at være ansat i Leute, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på job@leute.dk.
Send din ansøgning og CV via linket ”opret ansøgning”.
Vi ser frem til at høre fra dig.