Annonce

Tilbage til listen

Vil du gøre en forskel for en ung med spiseforstyrrelse, Odense

Vil du gøre en forskel for en ung med spiseforstyrrelse? Leute søger måltidsstøtte til en teenagepige

Har du viden og erfaring med unge med spiseforstyrrelser – og vil du bidrage til at skabe ro og tryghed omkring måltidssituationer?
Leute søger en engageret og fagligt reflekteret medarbejder til en opgave som måltidsstøtte i en familie med en teenagepige. Din rolle bliver at støtte og guide pigen i forbindelse med frokost – i hendes eget hjem – og bidrage til en positiv og struktureret måltidsoplevelse.

Om opgaven

Som måltidsstøtte er din primære opgave at skabe tryghed, struktur og ro i spisesituationen, så måltidet bliver overskueligt og støttende for den unge. Det indebærer blandt andet at:

  • møde fysisk ind i hjemmet til frokost
  • støtte og motivere pigen i selve måltidssituationen
  • anvende pædagogiske strategier, som fremmer deltagelse og mestring
  • indgå i tæt dialog med Leutes familiekoordinator

Arbejdstid og omfang

  • 4–14 timer om ugen
  • Vagter fordeles fra mandag til fredag, med mulighed for også at byde ind på weekendtimer.
  • Du møder ind til frokost – tidspunkt aftales med familien
  • Du står til rådighed i 2 timer pr. måltid.
  • Du indgår i et lille team omkring den unge, og vi opfordrer dig til at byde ind på de dage, du har mulighed for at arbejde

Om dig

Vi søger en fagperson, der:

  • er uddannet pædagog, lærer, sygeplejerske eller har anden relevant social- eller sundhedsfaglig baggrund
  • gerne har erfaring med måltidsstøtte og/eller arbejdet med unge med spiseforstyrrelser
  • arbejder selvstændigt og med ro, nærvær og tålmodighed
  • kan forpligte sig over en længere periode, så der kan opbygges en stabil og tillidsfuld relation til både pigen og familien
  • er mødestabil og ansvarsbevidst

Vi tilbyder

Hos Leute bliver du en del af en fagligt funderet organisation med stærke værdier og fokus på specialpædagogisk kvalitet:

  • En grundig opstart med sparring fra Leutes familiekoordinator, som kender opgaven og familien
  • Løbende faglig sparring og supervision med pædagogisk konsulent
  • Mulighed for at varetage andre opgaver i Leute, hvis du ønsker det

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV via linket ”Opret ansøgning”.
Vi holder samtaler løbende og søger en medarbejder til opstart hurtigst muligt.
Stillingsopslaget fjernes, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på job@leute.dk.

 

Om Leute

Leute er en dansk virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner i hele landet om specialiserede indsatser til børn og unge med særlige behov. Vores mål er at skabe trivsel og udvikling for dem, der lever med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer – gennem anerkendende, individuelt tilpassede og omsorgsfulde pædagogiske indsatser.

Ansøgningsfrist:

30/1/2026
Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Odense

Website:

https://www.leute.dk

Kontakt:

job@leute.dk

Share:

Opret ansøgning